Det er ingen hemmelighed, at Barcelona har været meget interesseret i Coutinho fra Liverpool. Catalonierne formåede ikke at hente brasilianeren i sommers, og nu vil de eftersigende prøve igen, når transfervinduet igen åbner til januar.
AF KRISTIAN PARIS
Men indkøbet skal ikke finansiere sig selv. Godt nok har klubben solide 1,6 milliarder kroner, som de fik af PSG, der købte Neymar fri af hans kontrakt med klubben i sommers.
Det forholder sig nemlig således, at Barcelona planlægger at sælge ud af flere af deres spillere til vinter og til sommer. Både for at finansiere Coutinho, men også for at gøre plads til den kreative offensivprofil.
La Liga giganten i følge det spanske medie Diario Gol og det britiske fodboldmagasin Daily Star, overvejet at sælge spillere i udkanten af truppen. Deriblandt indgår navne som Denis Suarez, Paco Alcacer, Aleix Vidal, Arda Turin og Andre Gomes. Begge aviser skriver om, at nogle af navnene allerede kunne blive solgt til januar.
Liverpool har faktisk været ude den brasilianske landsholdsspiller de seneste uger, fordi han er skadet. I det fravær har flere og flere erkendt, at holdet ser bedre ud uden hans tilstedeværelse på midtbanen. Jürgen Klopp har i hans fravær valgt at stille med en lidt mere defensiv midtbane i form af spillere som James Milner og anfører Jordan Henderson.
Skiftet i taktikken har betydet, at the Reds vaklende defensiv er blevet gjort en anelse mere stabil. Det betyder også, at offensivstjerne som Mohamed Salah og Roberto Firmino får frigjort kræfter fra det defensive – og dermed kan de levere endnu flere lækkerier oppe foran.
Derfor er det nok ikke et så stor tab, hvis man mister Coutinho, som mange går og tror. Liverpool kan teste sig selv igen i dag, hvor de møder Southampton – klubben ligger i øjeblikket nummer fem i den bedste engelske række – 11 point efter førerholdet fra Manchester City.