I følge både franske og engelske medier er Manchester United klar med et bud på 300 millioner kroner for at få fat i en af Leicester absolut farligste spillere. Der er tale om den 24 årige fransk algeriske fløj Riyad Mahrez, der i fodboldspillerens optik har været årets bedste offensive spiller i Premier League.
Riyadh Mahrez ligger på en delt 2. plads på topscorerlisten i Premier League sammen med Evertons Romelu Lukako med 13 mål, og kun overgået af holdkammeraten James Vardy. Ud over det så ligger Mahrez også på en delt 2. plads i Premier League når det kommer til assists, i alt er det blevet til 7 assists og den cocktail gør at fodboldspilleren.dk mener, at Riyadh Mahrez har været efterårets bedste offensive spiller i Premier League.
Læs også: Her er Jamie Vardys løn
Manchester United: Riyadh en del af løsningen
Manchester United kæmper lige nu, og en vinterpause med forstærkninger særligt til offensiven er noget der står højt på ønskelisten for Van Gaal. En af de danske sportskommentatorer beskrev Uniteds evne til angreb som om “de var renons – altså i alle 4 farver”. Riyad er nok ikke hele løsningen – men en stor forstærkning til holdet med den evne til at kæmpe for tingene og lave mål og skabe chancer for andre – det er noget United desperat har brug for.
Problemet – Ikke til salg
Leicester City’s træner Claudio Ranieri har flere gange pointeret at hverken Vardy eller Mahrez er til salg. Det tror vi skal tages med et gran salt, og det er heller ikke Ranieri, der sidder med den endelige beslutning, og spørgsmålet er snarere om 300 millioner kroner er nok.
Mahrez blev sidste år købt af Leicester for blot 42 millioner kroner i den franske klub Le Havre.
Læs også: Manchester United vil også hente Bayern bomber