Det franske landshold imponerede ved sommerens slutrunde i Rusland. Det unge mandskab gik hele vejen til Moskva og vandt finalen i sidste ende mod Kroatien. Flere unge spillere fik sit gennembrud.

Af Anders Lang Jensen

 

Det er også tilfældet for den unge forsvarsspiller Benjamin Pavard. Som højreback brød Stuttgart-profilen igennem og scorede blandt andet et fremragende langskudsmål mod Argentina i ottendedelsfinalen.

Sommerens flotte og stabile præstationer, der blev krydret med en guldmedalje og titel som verdensmester, har ført til interesse fra engelske Liverpool. Selvom det britiske transfervindue er smækket i, holder tyske Jurgen Klopp angiveligt stadig øje med Benjamin Pavard.

 

Den alsidige defensivspiller er ifølge mediet Kickoff.com et emne på Anfield og har været det hele sommeren. Prisen skulle ligge på omkring 35 millioner euro, hvis englænderne vil købe franskmanden fri. Prisen er dog ikke én, som skræmmer Liverpool væk på markedet.

Monster-byttehandel: United og Chelsea bytter offensivstjerner!

Registreringen af nye spillere er som nævnt lukket i England, men Jurgen Klopp pønser på at fortsætte jagten på franskmanden frem mod vinterens transfervindue. Her vil vinduet igen åbne døren, og klubben på Anfield kan smide et bud i januars transfervindue i stedet.

Loris Karius

Der skal dog også noget ud af klubben i Merseyside. Liverpool vil sælge flere navne heriblandt tyske Loris Karius. Målmanden er blevet bekræftet af tyrkiske Besiktas på deres sociale medier, hvorefter klubben dog slettede opslaget prompte.

Målmanden forventes dog inden længe at gøre det endeligt og skifte til tyrkerne. Besiktas og Liverpool er enige om en 2-årig lejeaftale, hvorefter Besiktas køber Karius for omkring 7 millioner engelske pund grundet en indbygget obligatorisk købsoption.

TRANSFERAFSLØRING: Billeder af to nye stjerner i United-trøjen lækket