Af Anders Lang Jensen
Engelske Liverpool er en kæmpeklub med tradition og stor historie. Dette gør klubben til en drømmeklub for mange fodboldspillere, og på transfersiden kan holdet på Anfield tiltrække mange stjerner.
Det kan måske ske inden længe, og endda en transfer fra den måske største adresse i hele fodboldverdenen. Nemlig Santiago Bernabeu og hos Real Madrid i den spanske hovedstad. Hele to spillere meldes interessant for Liverpool, mens andre klubber også følger situationen tæt.
Mateo Kovacic og Isco tørner ud på den centrale midtbane for Los Blancos. De to spillere bliver dog også sat i forbindelse med klubskifter, og her kommer tyske Jurgen Klopp og Liverpool ind i billedet.
Corriere di Torino står ikke bare Liverpool forrest som bejler til de to spillere, men også italienske Juventus. I aften mødes Juventus og Real Madrid i Champions League, og her melder avisen, at italienerne vil spørge Madrid-klubben ind til Mateo Kovacic og Isco.
Gigantklub henter Eriksen: Tottenham har allerede fundet afløser
Videre melder avisen, at netop Juventus er lune på de to Real Madrid-profiler, ligesom altså Liverpool og faktisk også engelske Manchester United er det. Begge spillere er en del af rygtet, så en voldsom dobbelt-transfer kan komme på tale.
Juventus må dog siges at være en hård modstander for de to engelske storklubber. På transfermarkedet har flere profiler skiftet til italienerne for igen at få karrieren på rette køl. Derudover meldes Manchester City også varme på specielt Isco frem mod sommerens transfervindue.
Det store opgør i Champions League sparkes i gang klokken 20.45 på Santiago Bernabeu, hvor spanierne har en 3-0-føring med fra det omvendte opgør på udebane i Italien.