Lørdag eftermiddag mødtes Premier Leauge-mandskaberne Manchester United og Everton i dette års FA Cup-semifinale på Wembley og det blev en underholdende affære med tre mål, brændte chancer og et misbrugt straffespark.
Af David Paris
Første halvleg af kampen blev domineret af Manchester United, der gennem de første 45 minutter var klart overlegne. Efter flere optræk til store chancer, lykkedes det endelig Luis van Gaals mandskab at komme i front, og det skete efter noget af en perle efter 34 minutters spil. Martial runder højrebacken Besic på venstrekanten og lægger den skråt tilbage i feltet til Fellaini, der gør det onde mod sin gamle klub. 1-0 og Everton var sendt til tælling.
Everton havde dog også sine chancer i løbet af første halvleg, dog uden en scoring. Everton-angriberen Romelu Lukaku kunne snildt have sat to kasser ind, men muligheden blev forpurret af dårlige førsteberøringer for den 22-årige belgier, og chancerne løb ud i sandt.
Mere lige anden halvleg
Everton kom ind til anden halvleg på Wembley Stadium med godt mod og efter 57 minutter udmyntede det sig i et tildelt straffespark. Den tidligere Chelsea-angriber Lukaku så tilsyneladende ud til ikke at ville spille en FA Cup-finale fordi han brændte sparket på målmand David De Gea.
Resten af kampen forløb som mange kalder for ‘indianerfodbold’, holdene skiftes til at have mange chancer og der næsten konstant er boldtab og fejlafleveringer. Efter 75 minutter scorede Smalling selvmål og der var bragt balance i regnskabet.
The Red Devils, som United også kaldes, er dog kendt for fænomenet ‘Fergietime’, som handler om at klubben i en periode altid scorede i sidste minut af kampene. Selvom trænere på sidelinjen ikke mere hedder Sir Alex Ferguson, betyder det dog ikke, at trænerlegenden ikke har sat sit aftryk på det nuværende Manchester United-mandskab.
Tre minutter inde i overtiden nettede Martial nemlig og United kunne juble over videre avancement til finalen.
Læs også: United vil have belgisk duo: Scoutede dem torsdag aften
Læs også: Torsdagens rygtebørs: Vidal til England, Benteke til Madrid og ‘Ronaldo-kopien’ til Everton