Gianluigi Donnarumma er for tiden på mange fodboldfans’ læber. Han bliver af mange anset som den nye Buffon, og i går beviste han, at det ikke er helt uden grund. Han reddede nemlig sin klub, AC Milan, i topkampen hjemme mod Juventus. Og så endda i overtiden, hvilket blot gør det hele lidt bedre.
Donnarumma blev som blot 16-årig sat ind som målmand for førsteholdet, og den nu 17-årige målmand er uden tvivl et af de største målmandstalenter i verden lige nu.
Med en stilling på 1-0 hjemme på San Siro mod Juventus blev AC Milan til sidst gevaldigt presset. Det pres klarede unge Gianluigi Donnarumma dog med bravur.
Nedenunder kan du se den fantastiske redning, der er to point værd for AC Milan. Nyd i øvrigt også den administrerende direktør i klubben, Adriano Gallianis jubel, da dommeren fløjter af:
Donnarumma's last minute save and Galliani's emotional celebration after Milan's victory. pic.twitter.com/9qE7RsH78y
— Raffaele (@ItalianoCalcio) October 22, 2016
Med sejren haler AC Milan så småt ind på Juventus på førstepladsen, og er nu kun to point fra Torino-klubben.
Det var for øvrigt Manuel Locatelli, der sikrede Milan kampens eneste mål og dermed også sejren.