MONACO, MONACO - DECEMBER 14: Michy Batshuayi of OM in action during the French Ligue 1 match between AS Monaco FC v Olympique de Marseille OM at Stade Louis II on December 14, 2014 in Monaco. (Photo by Jean Catuffe/Getty Images)

(Photo by Jean Catuffe/Getty Images)

Talentet var klart, men attituden og motivationen manglede. Michy Batshuayi er vokset såvel som menneske som fodboldspiller i de sidste par år, og det har givet bonus for den unge spiller, for hans vej imod toppen har langt fra været let.

Michy Batshuayi – Fra bølle til Batman

De fleste drenge drømmer om en karriere som professionel fodboldspiller. At tørne ud for de store som Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Bayern Munchen man kan blive ved. Michy Batshuayi var en af disse, men hvorom der ikke kunne sås tvivl om talentet var attituden langt fra i orden. Som ungdomsspiller var Batshuayi langt fra den perfekte elev og var med sin dårlige attitude tæt på at ødelægge det for ham selv.

Som ungdomsspiller fik Batshuayi en plads på Anderlecht Football Academy, men efter 1 år på akademiet fik han sparket grundet sin dårlige attitude. Efter et år tilbage i F.C Brussels (Hans forhenværende klub) valgte Standart Liege at tage chancen med det problematiske talent.

På trods af følgende problematiske hændelser nægtede den belgiske klub at give op på deres guldklump, og tålmodigheden viste da også at betale sig. Batman, som han blev kaldt, valgte at betale tilbage med hvad der blev hans sidste sæson i Belgien, for med 21 mål i 38 kampe tiltrak talentet sig opmærksomhed fra omverdenen og det endte ud i et bud på 6 millioner euro (Cirka 45 millioner kr.) fra franske Marseille.

I Marseille var kriterierne andre for at spille fodbold, og med måltyven Andre Pierre Gignac som spydspids i det franske fik den unge komet en svær start i det franske. Tiderne skifter dog og sæsonen 2014/2015 endte ud med 10 scoringer i 28 kampe for den unge belgier. I denne sæson er Gignac forsvundet fra Marseille og Batshuayi ses i spidsen for franskmændene og med hans 14 scoringer i 24 kampe synes det at være fortjent.

En lovende angrebsstjerne

Med sin høje fart, fantastiske træfsikkerhed og næse for mål kan Batshuayi betegnes som en begyndende top angriber. Hans mange talenter gør det muligt at udnytte ham såvel som top-angriber, 10’er eller ving-kant.

Han udgør med sin fart og hurtige vendinger en stor trussel i de dybe løb, men mangler stadig timingen fra mere erfarne spillere, hvilket også ses på hans høje antal offsides.

Hurtige fødder og en godt skud med både venstre- og højrepote samt flotte præcise spark gør ham utrolig farlig på skud fra distancen eller tæt under mål.

Hans svagheder ligger i den til tider halv dårlige førstegangsberøring og hans manglende timing i sine dybdeløb, hvilket er endt i utrolig mange offsides. Ligeledes er det defensive arbejde haltende, og vil blive et vigtig punkt på hans dagsorden, hvis han vil ramme den absolutte top.

Transfermuligheder

Batshuayi var allerede et varmt emne inden skiftet til Marseille, og om den unge belgier ender med at blive hos franskmændene eller ender hos en af sine utallige bejlere er svært at spå. En ting er dog sikkert, prisen for det unge talent skal være den rigtige.

Batshuayi har endnu engang imponeret omverdenen, og klubber som Juventus, Arsenal, Tottenham Hotspur og Newcastle United er blot nogle af de klubber, som det forlyder har brændt sig varm på angriberen.

Newcastle og Steve McClaren forlyder at være ivrige efter at styrke angrebet, da både Emmanuel Riviere og Papiss Cisse kan være på vej væk fra klubben.

Spurs interesse i den unge belgier skulle være givet ud fra at Harry Kane er London-klubbens eneste rigtige angriber, og Mauricio Pochettino skulle derfor være ivrig efter at tilføje endnu en angriber til klubbens rækker.

Ligeledes skal en anden London-klub, Arsenal, være interreseret i Marseille-angriberen, men med udsigt til at have Danny Welbeck og Theo Walcott tilbage i truppen, er Batshuayi nok ikke førsteprioritet hos Gunners.

Juventus er blot endnu en klub der forlyder at have interesse i Batman. Interessen skulle eftersigende være kommet da man scoutede den unge belgier. Om italienerne så vil byde på talentet til vinter står endnu uklart.

Det bliver et spændende transfervindue for os såvel som Batshuayi. Det unge talent står med en hel håndfuld tilbud i hånden, så nu er det op til ham selv og klubben at finde det rigtige tilbud, eller afvise interessen så talentet kan koncentrere sig om at spille fodbold i det franske.