Selvom der er vinterpause i Alka Superligaen, som den bedste danske række hedder, er der ingen grund til ikke at interessere sig for den altid spektakulære række. En analyse af FCKs mandskab med tilhørende markedsværdi for hver spiller, er hvad du får i denne artikel.
Den engelske hjemmeside transfermarkt.co.uk, er efterhånden blevet så stort og anerkendt, at man kan begynde at regne med deres udregninger på markedsværdien af alle verdens professionelle fodboldspillere.
Vi har valgt at tage et kig på den danske Alka Superliga, som den bedste danske række hedder, da vi ikke synes, at dansk fodbold skal glemmes, bare fordi, der er vinterpause. Denne gang står den på en analyse af Ståle Solbakkens FCK-mandskab, der i øjeblikket ligger nummer 1. Derudover får du også transfermarkt.co.uk’s markedsværdi af samtlige spillere i den danske hovedstadklubs trup.
Er du ikke FCK-fan, så forbliv ikke, for måske bringer vi næste gang en artikel om din yndlingsklub.
Målmænd
Thomas Kaminski – 8.9 millioner kroner
Stephan Andersen – 7 millioner kroner
Kim Christensen – 1.4 millioner kroner
Selvom Stephan Andersen ikke har den højeste markedsværdi, er han stadig førstevalg i FCK-buret. Konkurrenten er 23-årige Thomas Kaminski, der i sommers blev lejet i Anderlecht efter flotte præstationer for den cypriotiske klub Αnorthosis Famagusta. Den belgiske keepers markedsværdi fortæller os, at potentialet til en gang at kunne vogte hovedstadsklubbens mål, er der. Spørgsmålet er så, om træner Ståle Solbakken, vil købe ham fri af kontrakten med Anderlecht, eller i stedet satse på den udlejede U21-landsholdmålmand Jakob Busk.
Tredjevalget Kim Christensen er en aldrende herre med sine 36 år. Karrieren er ved at lakke mod enden i takt med mindre og mindre spilletid. 14 kampe på fem år siger noget om den påstand.
Brug piletasterne herunder til at komme videre til næste side