Vi nærmer os hastigt januar måned og et nyt transfervindue står dermed på spring. Naturligt linkes ofte de største klubber med de største spillere og i denne artikel kaster vi et blik på Chelsea FC.
Ifølge italienske Calciomercato vil Londonklubben hente Pogba til Stamford Bridge. Sidste sommer var De blå løver ude efter franskmanden, men missede i deres bestræbelse på at sikre sig stortalentets underskrift og han fortsatte for Juventus. Calciomercato melder nu at Chelsea går ind for en ny budrunde.
Flere Chelsea-spillere linkes til forskellige klubber:
Thibaut Courtois er en af de spillere klubben næppe vil miste. Målmanden skal dog ifølge Ok Diario være interesseret i et skifte til Real Madrid i Spanien. Belgierens repræsentanter skal have kontaktet Madrid-klubben og Courtois har som bekendt tidligere haft ’hjemmeby’ i Madrid, da han vogtede buret for Atletico Madrid (2011-2014) på et lån fra Chelsea.
I sidste transfervindue var Real Madrid tæt på at sikre sig en anden kompetent målmand, spanske David de Gea fra Manchester United, men fejlede i allersidste øjeblik. Ifølge Ok Diario vil madrilenerne igen forsøge sig på de Gea.
Branislav Ivanovic er en anden af Chelseas stamspillere som linkes til et klubskifte. Ifølge Gazzetta dello Sport er den 31-årige serbier stærkt ønsket i AC Milan. Ivanovic har ikke imponeret i denne sæson og med et snarligt kontraktudløb ligner den norditalienske storby måske et godt bud på hans næste bosted.
Kurt Zouma har længe fanget Lazio’s interesse, men ifølge Gazetto dello Sport så har italienerne opgivet håbet om at sikre sig den kropsstærke centerback. Tidligere var det ventet at Lazio ville byde på Zouma, men nu ser det ud til at Chelsea ikke trænger tænke på bud fra den front.