Sponsoreret indhold
Uanset om man er ambitiøs omkring sit fodboldspil eller primært gør det for hyggens skyld, så ønsker man at blive bedre. De fleste fodboldspillere bruger rigtig meget tid på at træne deres form og teknik, så de har mere overskud, når det gælder på banen.
I denne artikel kommer vi med anbefalinger til tre geniale gadgets, der kan hjælpe fodboldspilleren med at styre og styrke sin træning.
1) Et smartwatch
De fleste moderne smartwatches kan måle puls, løbedistance, kalorieforbrænding og meget mere. Alle disse ting er rigtig god viden for dig, der gerne vil styrke din form og holde et godt overblik over, hvordan udviklingen går.
Herudover har smartwatches også mulighed for at strukturere interval-træninger eller bruges som almindeligt stopur, hvilket kan være rigtig brugbart i forskellige træninger.
2) Drone med kamera
Indrømmet, vi er ovre i en sektion, hvor det også er lidt “blæret” udstyr. Du tænker muligvis, hvordan en drone med kamera overhovedet kan hjælpe en fodboldspiller. En drone har dog den fede feature, at den kan filme dig, mens du eksempelvis står og træner skud, så du får mulighed for at gense dit eget skud – og på den måde kan du få bedre forudsætninger for at forbedre din teknik.
Dronen kan ydermere følge dig helt automatisk, så den også vil kunne optage, når du løber med bolden op langs banen. Man skal naturligvis være forsigtig ift. dronen, så man ikke ender med at ramme den med bolden, når man laver et skud, og så skal man have en række batterier med, da et typisk drone-batteri “kun” holder omkring 20-30 minutter.
3. Fodbold-rebounder
Vi bevæger os lidt væk fra det digitale her. En fodbold-rebounder, er et stående (lidt skråt) net, som man kan bruge i sin træning. Når bolden skydes ind på nettet, returneres den relativt kontrolleret tilbage til spilleren. På den måde kan man eksempelvis øve sig på at tæmme bolden, da man nemt kan “spille sig selv”.
Det giver en fed mulighed for at få terpet mange af de små teknikker og færdigheder, som skal sidde på rygraden, når man står på banen, og der sker mange ting på samme tid.