Manchester United tabte som bekendt gårsdagens opgør til de danske mestre fra heden; FC Midtjylland. Kampen endte således 2-1 i danskerne favør, og de har nu en enestående chance for at avancere videre i Europa League, såfremt returkampen på Old Trafford i næste uge, går som den skal.

Af David Paris

Den engelske avis, Mirror har analyseret kampen og fundet frem til fem afgørende pointer i kampen, som vi alle kan lære af.

1) Intet lys for enden af tunnelen for Manchester Uniteds skadeproblemer

Skadeskrisen for Manchester United bliver kun værre og lige nu, ses der ingen ende for mareridtet. Førstemålmanden David De Gea blev skadet til opvarmningen, blot 24 timer efter, at anfører Wayne Rooney måtte melde fra de næste seks uger, på grund af problemer med knæet.

Alt i alt har Luis van Gaal og co. 14 skader i førsteholdstruppen.

2) Målmandsbackuppen er glimrende, så ingen bekymringer

Selvom andenmålmanden, Sergio Romero, blev passeret to gange i kampen, spillede argentineren en fantastisk kamp og begrænsede nederlaget med mange afgørende redninger.

På trods af, at Luis van Gaal, resten af United-mandskabet og fansene håber på, at holdets førstemålmand, David De Gea, bliver klar så hurtigt som muligt, ved alle parter også, at back uppen, Sergio Romero, bestemt kan gøre sig på øverste niveau. Der er altså ingen ko på isen, når det handler om målmandsposten.

3) Donald Loves debut var et mareridt

Alle skaderne betød debut til den unge højreback Donald Love. Det løste skotten, fra klubbens eget akademi, ikke særlig godt og blev flere gange overløbet og sat af, specielt ved FCMs kontra og en-mod-en-situationerne med Pione Sisto og Kristoffer Olsson.

Den 21-årige forsvarsspiller fik da også tilnærmet sig et gult kort, hvilket yderligere understreger, at han nok ikke kan forvente flere førsteholdskampe foreløbigt.

Brug piletasterne herunder, hvis du vil videre til næste side