AF: Emil Plovgaard

VM er ofte et godt sted at vise sig frem for unge, nye stjerner. De seneste eksempler er Guillermo Ochoa og James Rodriguez ved det seneste VM. Forud for VM-slutrunden i Brasilien, var de begge to gode spillere, men endnu flere kendte til dem efter slutrunden.

Premier League er en af de bedste ligaer i verden, og der er bestemt ikke mangel på talent i denne række. Med den kæmpestore begivenhed i Rusland forude, giver vi dig her fem Premier League-spillere, som måske kan blive den helt store stjerne efter slutrunden.

Andreas Christensen

Foto: Richard Heathcote/Getty Images

Andreas Christensen fik sit gennembrud hos Chelsea i denne sæson, efter adskillige år i ungdomsrækkerne i klubben og to år på udlån hos Borussia Mönchengladbach. Danskeren fik 40 optrædener for The Blues i sidste sæson, og her blev han en vigtig spiller på førsteholdet.

Christensen blev hvilet i de sidste kampe af sæsonen på grund af træthed, men danskeren må være opsat på at vise alle og enhver, hvor god han er ved slutrunden. Han er en fantastisk forsvarsspiller – intet mindre.

Victor Lindelöf

Foto: Ludvig Thunman/EuroFootball/Getty Images

Victor Lindelöf så ud til at være den helt store nye ting, da han ankom til Manchester United sidste sommer. Uheldigvis for svenskeren, lavede han en del fejl i sine første kampe for De Røde Djævle. Han steg dog i graderne efterhånden som sæsonen tog form, og her viste han sig fra sin bedste side.

Lindelöf har en masse at bevise i Rusland. Efter sigende kan han vinde Mourinhos tillid tilbage, hvis han leverer under VM. Victor Lindelöf er blandt andet kendt for at læse spillet godt.

Wilfried Ndidi

Foto: Matthew Lewis/Getty Images

Wilfried Ndidi har ikke set sig tilbage, siden han skiftede til Leicester City i januar 2017. På under 18 måneder har han etableret sig selv som en defensiv midtbanespiller i verdensklasse. Den nigerianske landsholdsspiller er blandt de bedst præsterende på King Power Stadium, hvor han har opnået international anerkendelse.

Ruben Loftus-Cheek

Foto: Steve Bardens/Getty Images

Ruben Loftus-Cheek er endnu en spiller fra Chelseas ungdomsakademi, men i modsætning til ‘AC’, har han ikke fået sit gennembrud på Stamford Bridge endnu. I sidste sæson spillede han dog glimrende for Crystal Palace, som han var udlejet til. Det har blandt andet medført en udtagelse til VM, hvor han tørner ud for The Three Lions – det engelske landshold.

Kelechi Iheanacho

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Iheanacho er et kæmpe navn i Nigeria, og til dels også i England. Han har allerede scoret otte gange i 17 optrædener for The Super Eagles, og målmaskinen vil endnu engang skulle leve op til dåd, såfremt Nigeria skal have nogen som helst chance ved VM i Rusland.

Nigerianeren er en typisk boks-angriber, og er ret kynisk, når chancen kommer. Da han ikke kunne komme i startopstillingen i Manchester City, valgte han at rykke videre til Leicester City.

I hans debutsæson hos The Foxes var han ikke den bedste, men nigerianeren tog revanche i slutningen af turneringen. Ved VM-slutrunden kan han fortsætte sin målstime.