GettyImages-506580096 (1)

 

Med rødt kort og bagud med 1-0 efter godt 20 minutter kan det for ethvert fodboldhold hurtigt se mere end mørkt ud. Det var realiteterne da Wenger og Arsenal i går fik besøg af Diego Costa og Chelsea. Men selvom Arsenal mistede vigtige skridt i kampen om en Premier League-titel, var det en fattet Arsene Wenger der efter nederlaget talte med pressen. 

Dog, lad os kort opsummere. Arsenals Per Mertesacker blev udvist allerede i det 18. kampminut i gårsdagens storopgør på Emirates mellem Arsenal og Chelsea. Tyskeren kom for sent ned i en glidende tackling mod en brandvarm Diego Costa, der hurtigt fik smerter som aldrig før.

Rødt til Mertesacker og 10 mand stod nu til Wengers rådighed. Wengers reaktion var at tage topscorer Giroud ud og da Chelsea scorede til 1-0 få minutter senere, så det mere end vanskeligt ud for The Gunners.

Det var vanskeligt for Arsenal at ramme en udligning, selv med indskiftninger af Alexis og Chamberlain var The Gunners aldrig for alvor tæt på at få point med fra kampen. Tilskuerne kunne så især varme sig hver gang Costa eller Cesc Fabregas fik bolden, hvor alle fyord og bu-råb blev kastet ned mod grønsværen.

Arsenal tabte opgøret med 1-0 og dermed har Wenger ikke vundet i de seneste tre Premier League-kampe.

”Holdet forblev fokuseret [efter at Mertesacker blev sendt ud], stod robust og kæmpede indtil sidste sekund. På trods af et skuffende resultat burde vi tro endnu mere på os selv efter dagens kamp”,

sagde Arsenal-træner Wenger efter kampen, inden han fortsatte:

”Vi spillede med 10 mand, vi var bagud med 1-0 lige bagefter. Normalt, så taber man sådan en kamp med 3-0 eller 4-0, når man må jagte en udligning, så er der ingenting farligere end at være nede med 10 mand”

Arsenal, som tager imod Sunderland i næste Premier League-opgør tirsdag d. 2. februar, er nu røget ned på en tredjeplads i ligaen, tre point efter serieleder Leicester City.

 

Læs her mere om hvilken Leicester-spiller som Wenger er på jagt efter