Transfervinduet er i gang og de forskellige klubber i verden skal forsøge at forbedre deres trupper forud mod næste sæson. Af den grund er der mange spillere der skifter klubber og rygter er der mange af i medierne. Det er ikke det denne artikel handler om. I stedet kigger vi tilbage i tiden og fokuserer på nogle af de bedste transfers i Premier Leauge-klubben Arsenals historie.

Af David Paris 

Cesc Fabregas – fra Barcelona i 2003 for 7,5 millioner kroner

Da Cesc Fabregas debuterede for Arsenal, blev han den yngste spiller nogensinde for The Gunners. Han var 16 år og havde kun været i England i under et halvt år. Han kom til fra Barcelona og eksperter havde spået ham en stor fremtid.

(Photo by Kieran Galvin/NurPhoto via Getty Images)

Han endte med at blive en af de bedste centrale midtbanespillere i verden og i allerede i sæsonen 2007-08 var han, i en alder af 23 år, anfører for London-klubben, der havde store navne som Alex Song, Theo Walcott og Samir Nasri på lønningslisten. Det tiltrak opmærksomhed fra Europas andre storklubber og hans barndomsklub, Barcelona, endte med at løbe med den spanske landsholdspiller for cirka 260 millioner kroner.

Theirry Henry – fra Juventus i 1999 for 88 millioner kroner

Når man snakker om den franske fodboldspiller Theirry Henry er det uundgåeligt ikke at nævne hans tid i Arsenal. Nogen snakker om ham som den bedste Gunners-spiller nogensinde og det er med rette. 228 mål fordelt på otte år i den engelske storklub gjorde ham til en klub-legende, som man sent vil glemme.

(Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Han kom til Arsenal i 1999, som 22 årig og spillede primært som kant, der havde problemer med fysikken og at få afslutninger på mål. I løbet af sin tid fik træner Arsene Wenger omvendt ham til en robust frontangriber, der afsluttede på selv den mindste chance, hvilket ofte resulterede i mål. Han fik 5 Årets spiller-priser, 4 gyldne støvler som topscorer og vandt tre FA Cup-trofæer sammen med tre Liga-titler.

Laurent Koscielny – fra Lorient i 2010 for 84 millioner kroner

Da den franske midterforsvarer Laurent Koscielny i 2010 skiftede den franske Ligue 1 ud med, hvad folk kalder verdens hårdeste liga, Premier League, var der skeptere. Men med syv år i London-klubben, en fast plads og et anfører-bind, har den i dag 31-årige landsholdspiller bevist det modsatte.

(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)

Med årene er hans defensive kvaliteter kun blevet bedre og hans evne til at læse og forudse spillet, kombineret med hans fantastiske og eminente hovedspil, gør den tidligere Guingamp-spiller til en næsten komplet midterforsvarer. Han har også etableret sig som en målscorer, der med fem mål 2011-12-sæsonen var med til at sikre Champions League-pladser. Derudover er han fast mand på det franske landshold.

Brug piletasterne herunder for at komme videre til  næste side