De amerikanske medie, ESPN, har regnet sig frem til, at det danske landshold rykker sig 20 pladser fremad på FIFAs verdensrangliste. Det kan få afgørende betydning for danskerne i VM-kvalifikationen.

(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Burkina Faso er normalvis ikke et land, som det danske landshold sammenligner sig med. På den aktuelle verdensrangliste ligger det afrikanske land dog blot en enkelt plads efter.

Det ændrer sig dog den 14. september, når det internationale fodboldforbund, FIFA, opdaterer ranglisten.

Danmarks nuværende placering som nummer 46 i verden vil nemlig blive byttet ud med en plads som nummer 26. Det har det amerikanske medie ESPN regnet sig frem til.

Det skyldes, at Danmark med Christian Eriksen og Thomas Delaney i spidsen har slået Polen og Armenien i de seneste to VM-kvalifikationskampe.

Faktisk kan placeringen på FIFA’s verdensrangliste komme til at have stor betydning for, om Danmark i sidste ende kommer med til VM i Rusland næste år.

I øjeblikket ser Danmarks muligheder for at komme med til et VM ud til at være gennem andenpladsen i gruppe E. Her ligger man i tæt konkurrence med det montenegrinske landshold.

De otte bedste toere fra de europæiske kvalifikationsgrupper skal spille to playoffkampe, og her vil de fire bedst placerede hold på ranglisten være seedede.

Seedede hold:

Portugal – nummer 3
Italien – nummer 17
Slovakiet – nummer 19
Nordirland – nummer 20

Useedede hold:

Island – nummer 22
Sverige – nummer 23
Montenegro/Danmark – nummer 26
Bosnien-Hercegovina – nummer 35

Går det danske landshold forbi Montenegro på gruppe E’s andenplads og samtidig havner blandt de otte bedste toere, kan det måske endda blive seedet og dermed undgå stærke hold som eksempelvis Portugal.

Mandag den 16. oktober offentliggøres den nye verdensrangliste, der vil danne grundlag for seedningen i playoffkampene.

Lodtrækningen til playoff-kampene finder sted tirsdag den 17. oktober, og kampene vil blive spillet fra den 9.-14. november.

LÆS OGSÅ: Nedtur for PSG: Stjerne skadet – meldes ude i flere uger