BARCELONA, SPAIN - FEBRUARY 14: (L-R) Luis Suarez of FC Barcelona celebrates with his team mate Lionel Messi of FC Barcelona after scoring his team's fourth goal from the penalty spot during the La Liga match between FC Barcelona and Celta Vigo at Camp Nou on February 14, 2016 in Barcelona, Spain. Messi took the penalty, tapping the ball softly forward for Suarez to score. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Luis Suárez scorer hattrick på en genialitet fra Lionel Messi’s velbeherskede venstrefod i La Liga kampen mod Celta Vigo på Camp Nou den 14. februar, 2016. Barcelona, Spanien. (Foto David Ramos/Getty Images).

Messi og FC Barcelona vandt igår 6-1 hjemme over Celta Vigo. Men kampen vil særligt blive husket for en utrolig aktion, nemlig da Messi lavede en helt utrolig straffesparksvariant med Luis Suárez.

Af Kasper Wrem Anderson

Da Barca i det 80. minut førte med 3-1 fik Lionel Messi, via sine snævre driblinger helt nede ved baglinjen, straffe. Messi skulle skyde og havde dermed muligheden for at score sit mål nr. 300 for FC Barcelona.

Men så lavede han noget som ingen havde forudset. Messi løb køligt til bolden, men i stedet for at sparke den i kassen, lagde han bolden blødt til siden, klar til en fremstormende Luis Suárez, der sikkert satte den i mål med en inderside.

 

Hyldest til Johan Cruyff

Målet minder utrolig meget det straffespark som Cruyff lavede den 5. december 1982, da han spillede for Ajax. Her spillede Cruyff sin holdkammerat, danske Jesper Olsen, der kom løbende ind i feltet, Jesper spillede Cruyff tilbage, som så kunne score i et frit mål.

Trækker vi Messi’s flotte straffespark op i en bredere kontekst, så viser det sig at være en flot gestus af den 28-årige argentiner. 

Johan Cruyff (68) er ramt af lungekræft og kæmper denne tid en hård kamp mod denne sygdom. Straffesparket i går ses derfor af mange som en flot hyldest til den hollandske fodboldlegende.

Nedenfor har vi fundet de helt utrolige straffesparksmål frem til dig. Sæt evt. volumen ned, da den engelske kommentator er ved at ryge gennem taget af begejstring.

Læs her en analyse af Suárez tid i FC Barcelona

 

https://youtu.be/t4gMokokghM