Efter gårsdagens 1-1 resultat på hjemmebane mod West Bromwich Albion, er håbet om at kunne løfte Premier League-trofæet efterhånden ikke eksisterende for Tottenham Hotspur der nu har 7 point at indhente på 3 runder.
Af: Thomas Burchardt
Men titeljagten kan for Tottenham’s vedkommende opleve endnu et stød, eftersom der nu undersøges en episode fra mandagens kamp mod West Bromwich. Det er nemlig Dele Alli der ifølge optagelserne slår ud efter modstanderen Claudio Yacob.
se videoen her:
[su_youtube url=”https://www.youtube.com/watch?v=_EfsA2SJ5bY” width=”1140″ height=”760″]
Dommer Mike Jones spottede ikke episoden under kampen, men den undersøges nu af det engelske FA. Hvis foreningen vurderer Alli’s aktion som “voldelig handling” vil han sandsynligvis være i karantæne resten af sæsonen.
Dele Alli vandt for blot to dage siden den eftertragtede PFA Young player of the year-pris. Dette kunne dog ikke ændre på resultatet mandag, hvor Tottenham ramte træværket hele tre gange i løbet af kampen.