Manchester City må i denne sæson undvære et trofæ og hvis det er helt skidt, så misser man også kvalifikation til Champions League.

Foto: Action Images via Reuters / Jason Cairnduff

Foto: Action Images via Reuters / Jason Cairnduff

Særligt det sidste irriterer den tidligere franske Arsenal-back, Bacary Sagna.

Bacary Sagna mener, at Manchester City ikke har grebet den mulighed, der i denne sæson var, for at bevise, at man er Englands bedste hold.

Manchester City startede ellers indeværende sæson rimelig godt, da man i de sidste fem kampe slog alle de hold man mødte samtidig med, at man ikke lukkede et eneste mål ind.

Mange troede på daværende tidspunkt, at denne sæson ville være Manchester Citys.

Men på trods af individuelle specialiteter fra spillere som Sergio Agüero og Kevin De Bruyne har City ikke formået at genskabe den form, som man havde i starten af sæson, og gennem hele sæson har man været i skyggen af Leicester City, der på imponerende vis har vundet det engelske mesterskab.

Agüero og De Bruyne scorede ellers mod Arsenal i søndags, men holdet formåede altså ikke at lukke Arsenal ude af kampen, der endte 2-2, der betyder, at deres skæbne omkring kvalifikation til Champions League i denne sæson ikke længere kan afgøres af dem selv.

Hvis Manchester United vinder sine resterende kampe mod West Ham og Bournemouth, så vil Liga Cup-vinderne fra Manchester City skulle spille Europa League næste sæson.

Næste sæson får man gavn af Pep Guardiola, der skal erstatte Manuel Pellegrini, som efter søndagens kamp mod Arsenal tog afsked med fansene. Et moment som gik verden rundt, da adskillige fans havde forladt stadion før ceremonien.

Til goal.com udtaler Bacary Sagna:

“Det er meget skuffende, at vi ikke længere kan afgøre det selv, især når man tænker på vores forrygende start i denne sæson”

Sagna har fået en del kampe fra start i denne sæson, da Pablo Zabaleta har været ramt af skader, og derfor er Sagna altså blevet kaldt ind på højre back-positionen.

Læs også: Simeone: Jeg er stolt over holdets præstation