I har måske hørt historien – måske har I ikke. Den svenske midtbanespiller Albin Ekdal, der til daglig spiller for Hamburger SV, er faldet ned på et glasbord og har eftersigende slået sin ryg. Derfor kan han formentlig ikke deltage i EM-slutrunden til sommer, hvor han angiveligt er udset til at have en nøglerolle på svenskernes midtbane.
Af David Paris
I kølvandet på den historie bringer vi dig, med inspiration fra det engelske medie Goal, en artikel der beskriver fodboldens mest vanvittige og grinagtige skader. God fornøjelse
Steve Morrow
Tilbage i 1993, spillede Arsenal mod Sheffield Wednesday i Liga Cuppen og vandt 2-1. 2-1-målet blev sat ind af Steve Morrow, som tilmed scorede sit første mål for klubben, der også kaldes ‘The Gunners’. Den daværende Arsenal-anfører Tony Adams løftede Morrow op på sine skuldre for at fejre målet, men Morrow mistede balancen, faldt ned og brækkede armen. Han spillede desuden ikke mere i den sæson.
Emerson
Hvis ikke Emerson skulle have lavet sjov til træning, så havde han løftet VM-trofæet som anfører for det brasilianske landshold i 2002. I stedet blev det Cafu, der fik rollen som anfører fordi Emerson slog sin skulder af led under en træning, fordi han skulle være målmand. Tumpe.
Santiago Canizares
Slutrunden i 2002 var åbenbart samlingssted for mærke skader. Det spanske landsholds daværende førstemålmand Santiago Canizares blev nemlig tvunget til at se sin yngre målmandskkollega Iker Casillas vogte buret under hele slutrunden. Canizares tabte nemlig en flaske aftershave på en vask på et hotel og glasskårene skar eftersigende en scene over i hans storetå. En mærkelig skade og historie, som vi ikke helt ved om vi har forstået rigtigt.
Norbert Nigbur
Norbert Nigbur lignede manden, der skulle være førstemålmand for det vesttyske landshold i 1980. Lige inden turneringen var Nigbur dog ude og spise med sin forlovede og her gik det rigtig galt. Efter måltidet ville den store målmand nemlig at rejse sig op, men hans knæ låste, han skreg i smerter og hans menisk blev revet over. Der gik flere måneder før han spillede igen.
Darius Vassell
Den tidligere engelske topangriber Darius Vassell fik på et tidspunkt betændelse omkring sin storetånegl. Det problem forsøgte han selv at klare ved at fjerne sin negl og skære hul på bylderne med betændelse med en boremaskine. Ja, du læste rigtigt: en boremaskine! Det dog ikke helt godt og han opsøgte efterfølgende en læge, angiveligt fordi han havde indset, at han ikke var kirurg.
Bruge piletasterne herunder hvis du vil videre til næste side