West Ham Uniteds store profil, Dimitri Payet har fået en enormt prisskilt om halsen. Det hævder den italienske journalist, Gianluca Di Marzio.
Af Emil Plovgaard
Franske Dimitri Payet har for alvor slået sit navn fast under denne sommers EM-slutrunde. Payet leverede blandt andet et fremragende mål efter 89 minutter mod Rumænien i åbningskampen ved EM i Frankrig. Dermed blev Payet valgt som matchvinder.
Den 29-årige offensive spiller fortsætter dermed superformen fra hans fantastiske debutsæson for Premier League-klubben West Ham.
Det har naturligvis tiltrukket en del bejlere, men prisskiltet på Payet er bestemt ikke i den lave ende af skalaen. Ikke hvis man skal tro den anerkendte journalist Gianluca Di Marzio.
Di Marzio skriver, at Chelsea FC forleden forhørte sig om Payets prisskilt for nylig, men West Ham fastslog, at franskmanden ikke er til salg.
Ifølge journalisten kræver West Ham op imod 60 millioner pund (565 millioner kroner) for Payet, hvis de overhovedet skal begynde snakken om at sælge ham.
For at sætte det hele lidt i perspektiv, så svarer de 60 millioner pund til det beløb, som Manchester United købte argentinske Angel di Maria for tilbage i sommeren 2014. Di Maria som i øvrigt aldrig for alvor slog sit navn igennem i England og Manchester United.
Hvis Payet bliver ved med fortsat at brillere under dette EM stiger hans pris og interessen for ham sandsynligvis også. Det er første gang, at Dimitri Payet er med til en vigtig slutrunde.
Læs også: Medie: Guardiola vil sprænge banken for kvalitetsduo