Manchester United har indtil videre haft en udemærket sæson. Der blev i sommer hentet en række nye spillere til klubben og den nye manager, Louis van Gaal tog over. Spillet har på ingen måde været prangende, men klubben har dog formået, at få skovlet de nødvendige point til sig indtil videre.
En ting, der dog fortsat virker meget usikkert hos Manchester United, er forsvaret. Der er igennem hele sæsonen blevet brugt et hav af forskellige unge forsvarsspillere og der har været voldsom stor rotation i de bagerste geleder. Dette har skabt stor usikkerhed og nu er manager, Louis van Gaal tilsyneladende på jagt efter nye folk til det centrale forsvar.
Van Gaal vil hente to forsvarsspillere til klubben når sommerens transfervindue åbner. Det drejer sig om de to La Liga stjerne, Nicolas Otamendi og Raphael Varane. To spillere, der har imponeret i Spanien igennem én eller flere sæsoner. Det bliver dog ikke helt billigt, at hente de to stjerne. Varane koster eftersigende 300 millioner kroner, mens Otamendi koster hele 400 millioner kroner.