I dette transfervindue har Chelsea allerede erhvervet Michy Batshuayi i Marseille for £33 millioner og N’Golo Kante i Leicester for £32 millioner.
Det skulle efter sigende dog ikke være nok, for den italienske Chelsea-manager offentliggjorde forleden, at man stadig forsøger at hente spillere på dette skøre marked, som han selv beskrev det.
Lørdag skrev The Express, at man meget vel kan se Chelsea spendere omkring 1,2 milliarder kroner mere i dette transfervindue.
Efter sigende skulle Napoli-forsvareren, Kalidou Koulibaly og Everton-angriberen Romelu Lukaku være placeret meget højt på Chelsea og Contes ønskeliste denne sommer. De to spillere koster i alt 850 millioner kroner.
I denne weekend har Inter Milans angriber Mauro Icardi også været sat i forbindelse med klubben, der spiller på Stamford Bridge.
Inters nye træner, Frank De Boer, har dog for nylig udtalt, at man vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at beholde den argentinske angriber på Giuseppe Meazza.
Chelsea endte på en 10. plads sidste sæson, men flirtede somme tider med nedrykningsfeltet. Forventninger er dog markant højere i denne sommer, og derfor har Roman Abramovich også uddelt flere penge på transfersiden.