Joe Hart er ude i kulden hos Manchester City og den nye manager Pep Guardiola, og det har fået ham til at lede efter nye græsgange. Hans agent bekræfter nu til Tuttosport, at han skifter på en lejeaftale til Torino.
De fleste internationale medier har skrevet om muligheden for, at Joe Hart skifter til Torino i Italien, og handlen er sågar blevet kaldt en ‘done deal’ på det seneste.
Done deal: Joe Hart to #Torino from Manchester City. Medicals tomorrow. Agreement reached. #MCFC#transfers
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) 29. august 2016
– Ja, Joe Hart vil spille for Torino. Det er færdiggjort. Spilleren sagde ja til Torino og Manchester City gav deres godkendelse. I morgen vil Hart gennemgå lægeundersøgelser i Torino, sagde Jonathan Barnett, Joe Harts agent, til Tuttosport i går ifølge Sky Sports, og det er altså i dag, at Joe Hart skal til lægetjek.
Dermed ser det altså ud til, at Joe Hart overraskende nok kommer til at spille for Torino i den kommende sæson på en lejeaftale.