Det har været længe undervejs, men nu har Arsenal endelig købt en ny angriber. De har i dag offentliggjort købet af Lucas Perez på deres hjemmeside.
Lucas Perez skifter til Arsenal ovenpå en meget flot sæson i Deportivo La Coruna, hvor han scorede 17 mål i ligaen.
#BienvenidoLucashttps://t.co/Z0sjSGoOFu
— Arsenal FC (@Arsenal) 30. august 2016
– Han er ikke kun en målscorer, han er en spiller, der kombinerer godt med andre, der kan lave den afgørende bold og gode løb. Han har et godt øje for mål og havde en fremragende sæson sidste år, siger Wenger til klubbens hjemmeside om købet.
Lucas Perez har været vidt omkring i sin karriere, hvor han både har spillet i Rusland, Ukraine og Grækenland, inden han for alvor brød igennem som målscorer i Spanien.