Moussa Sissoko skulle angiveligt være på vej til Everton, der er blevet enig med Newcastle om en pris på 260 millioner kroner for den franske midtbanespiller, hvilket vil være Evertons dyreste køb nogensinde.
Ifølge Sky Sports skal Moussa Sissoko nu blot bestå lægetjekket, før han er Everton-spiller.
BREAKING: Moussa Sissoko en route to Everton to undergo a medical. More here: https://t.co/qbefjHOocT#DeadlineDaypic.twitter.com/1M2ZzuUGjd
— Sky Sports News HQ (@SkySportsNewsHQ) 31. august 2016
På trods af, at Everton har fået et bud accepteret er handlen dog ikke helt sikker. Newcastle-journalisten Lee Ryder, der normalt er meget troværdig i forhold til Newcastle, beretter, at selvom Everton er favoritter til at sikre sig Sissoko, så er Tottenham stadig inde i kampen, og det kan udvikle sig til en budkrig mellem de to klubber. Sissoko har desuden ikke accepteret en kontrakt fra Everton endnu.
Told that both #thfc AND #efc are still in for Sissoko and it’s a bidding war. Watch this space.
— Lee Ryder (@lee_ryder) 31. august 2016
#nufc have agreed a fee for Sissoko with #efc – but the player has yet to agree terms. #thfc still interested.
— Lee Ryder (@lee_ryder) 31. august 2016
Moussa Sissoko var under EM 2016 en af Frankrigs bærende spillere i turneringens afgørende kampe, hvor han konstant var en trussel for modstandernes forsvar. På trods af dette endte Frankrig med at tabe finalen 1-0 til Portugal, og Moussa Sissoko og Frankrig måtte nøjes med sølv i en turnering, hvor de ellers var på hjemmebane.
Følg med på fodboldspilleren.dk i løbet af aftenen for at få udviklingen på transferen. Vi følger udviklingen og opdaterer, hvis der kommer noget nyt i sagen.