Napolis præsident Aurelio de Laurentiis har fortalt, at Chelsea forsøgte at købe Napolis Kalidou Koulibaly, inden de endte med David Luiz på transfervinduets sidste dag.
Chelsea var hele sommeren på jagt efter en ny central forsvarsspiller, og de endte med at købe David Luiz tilbage til klubben, som de solgte for en sum af 50 millioner pund, der gjorde ham til den dyreste forsvarsspiller nogensinde tilbage i 2014.
En af de forsvarsspillere, som Chelsea var ude efter, var ifølge Napolis præsident Kalidou Koulibaly. Præsidenten fortæller, at Chelsea bød 50 millioner euro, som svarer til 370 millioner kroner.
– Det er ikke bare et rygte, at Chelsea bød 50 millioner euro for Koulibaly. Det er rigtigt – vi afviste det, siger de Laurentiis ifølge football-italia.
Napoli owner Aurelio De Laurentiis says he turned down a €50m (£42m) offer from Chelsea for centre back Kalidou Koulibaly
— Kaveh Solhekol (@SkyKaveh) 1. september 2016
Chelsea endte med at betale 280 millioner kroner for David Luiz, der ser frem til at komme tilbage til Chelsea.
– Jeg er meget glad for at vende tilbage til Chelsea. Vi skabte fantastisk historie i min første tid i klubben, og jeg vil hjælpe holdet og Antonio Conte til masser af succes, siger Luiz til klubbens hjemmeside.
– Jeg har altid haft et fantastisk forhold til fansene, og jeg glæder mig meget til at have den blå trøje på på Stamford Bridge igen.
David Luiz vandt sammen med PSG mesterskabet i de to sæsoner, hvor han spillede i klubben. Det nåede han ikke i Chelsea, og det har han nu fået en mulighed for at ændre.