Joe Hart fik ikke nogen god debut for Torino, da han debuterede for Torino. Han kom skidt ud på et hjørnespark og fik ikke clearet bolden ordentlig, hvorefter Andrea Masiello kunne sparke bolden i kassen.
Joe Hart er blevet kylet ud af Manchester City, efter Pep Guardiola er kommet til, der ikke var tilfreds med den engelske keepers tekniske niveau med fødderne. Han er derfor blevet sendt på lån i Torino for resten af denne sæson.
Her fik han dog ikke nogen god start, da han lavede et skidt indgreb på et hjørnespark, hvorefter Atalanta udlignede til 1-1. Se Joe Harts drop herunder:
Bravo, Hart.pic.twitter.com/6gJZbmhB4R
— Zarár. (@TacticallyInept) 11. september 2016
Kampen endte 2-1 til Atalanta, og Joe Hart endte dermed også med at tabe i debuten for Torino.
Efter skiftet til Torino tyede Joe Hart til Facebook, hvor han takkede fansene og Manchester City for de mange oplevelser, som han har fået, selvom det havde været en svær tid på det seneste.
– Det har været et par svære uger, men det er ikke noget, der nogensinde vil overskygge den fantastiske rejse og oplevelse, denne klub har givet mig. Fra det øjeblik jeg skrev under på min kontrakt i 2006, har klubben og dens fans givet mig fodbold- og livsoplevelser, jeg ikke har kunnet drømme om, og det er jeg meget taknemmelig for, skrev Joe Hart på sin Facebook-side efter skiftet til Torino.
– Fodbold er et skørt spil, og på grund af omstændighederne er rykker jeg nu videre til et nyt kaptiel i min karriere, og jeg er meget taknemmelig for, at Torino har givet mig muligheden for at spille i deres klub.