Arsenal og Manchester United er to hold, der er i fantastisk form i øjeblikket. Klubberne er begge to inde i nogle gode perioder, hvor de fleste kampe bliver til sejre. Arsenal befinder sig i øjeblikket på en 2. plads i Premier League, 1 point foran konkurrenterne fra Manchester United.
Begge klubber er tilfredse med formen i øjeblikket og også placeringen i Premier League, som giver adgang til næste sæsons Champions League gruppespil. Arsenal og Manchester United er dog to klubber, der ønsker at være med i kampen om mesterskabet, men det ser i øjeblikket meget svært ud, da Chelsea ligger på en komfortabel førsteplads.
Både Arsenal og Manchester United planlægger en travl sommer, hvor flere store navne formentlig vil komme til klubberne. I øjeblikket kæmper de to storklubber en hård kamp om den samme stjerne. Det drejer sig om Dortmund stjernen, Ilkay Gündogan, som meget gerne vil væk fra Dortmund til sommer. Han har snart kontraktudløb og kan derfor erhverves til en forholdsvis overkommelig pris.
Både Arsenal og Manchester United er meget interesserede i, at hente Gündogan til klubben. Prisen vil formentlig ligge på omkring 180 millioner kroner, men hvis begge klubber vil have tyskeren, så kan de risikere at prisen presses yderligere i vejret. En ting er ihvertfald næsten helt sikkert, Ilkay Gündogan er at finde i Premier League fra næste sæson, men spørgsmålet er bare, for hvilken klub han vil spille?