Ifølge flere medier er Liverpool manager, Jürgen Klopp, på jagt efter forstærkninger til truppen. Ifølge mediet Fichajes.net og mediet Tuttosport leder Klopp både i Madrid, Milan og Paris.
Rafael Benitez ankom denne sommer til hovedstadsklubben Real Madrid, et trænervalg som langt fra alle er glade for. En af dem der er mindre tilfreds med Benitez er tyskeren Toni Kroos, som sidste sommer valgte at skifte den tyske mesterklub, Bayern Munchen, ud med Real Madrid. Tyskeren rapporteres at være røget ud i kulden efter Benitez ankomst i det spanske. Dette kan betyde at den tyske midtbanemand vil være klar til at finde en ny arbejdsgiver, et job Liverpool og Klopp gerne ser sig selv tage.
Klopp forlydes at være interesseret i landsmanden da man i denne sæson har manglet energi på den centrale del af banen, en energi han (Klopp.red) håber Kroos kan tilføre Merseyside-klubben.
En midtbanemand er dog ikke det eneste Liverpool-manageren leder efter. Det rygtes at Klopp har set sig lun på den colombianske stopper, Jason Murillo, der for tiden slår folderne ud for det italienske førerhold Inter-milan (Internazionale). Den 23-årige colombianer er fast mand hos italienerne og skulle ifølge flere raporter koste helt op imod 22.1 millioner pund (cirka. 221 millioner kr.).
Til sidst men absolut ikke mindst er PSG målmanden, Salvatore Sirigu, røget ud som bænkevarmer efter at franskmændende i sommer hentede tyskeren Kevin Trapp. Det italienske medie Tuttosport rygter at The Reds har kontaktet målmanden, da Klopp menes at ville styrke konkurrence på målmandsposten.