Serieleder i Premier League, Arsenal, tager i eftermiddag imod Newcastle. Mens Arsenal kan fokusere på at bevare førerpositionen ser det anderledes ud for Newcastle. En vanskelig start på sæsonen har betydet at de må kæmpe hårdt om at bevare en plads i Premier League til næste sæson. Newcastle ligger pt. under nedrykningsstregen og har hårdt brug for pointhøst.
Begge holds trænere har stillet op til interview inden dagens opgør.
”At have en af de bedste målforskelle spiller ingen rolle, det handler om hvor godt du spiller. Dine præstationer er det afgørende. Dog er det betryggende at vide at dine præstationer er vellykkede og du dermed ikke er afhængig af andres resultater. Det betyder lidt mindre stress. Når du først ligger nr. 1 kan du blot koncentrere dig om dine egne præstationer”,
sagde Arsenal-træneren. Herefter kommenterede han på en kliché han hørte forleden:
”Jeg hørte i går klichéen om at ingen vil vinde denne liga. Jeg kan sige at alle ønsker at vinde. Alle ønsker at vinde, men det er ikke enkelt”.
Newcastle-træner, Steve McLaren, havde også et par præcise ord inden dagens kamp i London:
”Så er første del af sæsonen gået og det er godt. Det har ikke været godt nok og det er derfor vi ligger blandt de tre nederste. Vi er nødt til at være realistiske og gøre noget ved det. Og det vil vi. Der mangler fortsat 19 kampe i ligaen”.
De to hold brager idag sammen på Emirates Stadium kl. 16.00. Kampen kan ses på 6’eren.