Ifølge The Sun er Arsenal klar til at forstærke sig i front. Klubben er seriøse udfordrere til at tage titlen i årets Premier League og Wenger vil gøre hvad der skal til for at dette lykkes. Det indbefatter ifølge den engelske avis en række forstærkninger.
Arsenal er således villig til at betale £42 mio (ca. 425 mio DKK) for Borussia Dortmund-angriberen, Pierre-Emerick Aubameyang. Den Gabonske landsholdsspiller har gjort det fremragende i den tyske bundesliga denne sæson og scoret 24 mål i 23 kampe.
Ifølge The Sun er han tændt på idéen om at spille i Premier League, hvorfor repræsentanter for såvel Londonklubben som spilleren har mødtes for at diskutere kontraktforhold.
Ifølge avisen har har en unavngiven kilde udtalt:
”En mellemmand taget kontakt med Dortmund vedrørende Pierre-Emerick for at få ham til Arsenal. Wenger er klar over den dyre pris – dog er der tale om en angriber der kan gøre en stor forskel for ham og hjælpe ham og klubben med at vinde liga-titlen for første gang i 12 år”
Men Wenger og Arsenal er ikke ene om interessen i angriberen, der på papiret har kontrakt med Borrusia Dortmund til år 2020.
Manchester United, Chelsea og Liverpool har også være koblet sammen med den 26-årige Dortmund-spiller. Arsenal skal dog være økonomisk klar til at imødegå tyskernes krav og derfor vurderer avisen at The Gunners ligger forrest an i kapløbet om Aubameyang.
En anden spiller Arsenal er varme på er Napoli-angriberen Lorenzo Insigne. Italienerens agent, Antonio Ottaiano, har talt med pressen om interessen fra Arsenal og franske PSG:
”PSG og Arsenal er klubber på verdenstoppen og deres interesse er smigrende, men lige nu tænker Lorenzo kun på Napoli”.
Herefter nævnte Ottaiano et andet vigtigt ønske som Insigne vil forsøge at få hjem og som kan have indflydelse på hvorvidt et klubskifte denne vinter kan blive en realitet:
“En god sæson er også vigtigt for at få opfyldt et af hans mål: at sikre sig en plads på det italienske landshold ved EM til sommer”.