Leicester er i aften værter hjemme på King Power Stadium, og her tager de imod danske FC København i Champions League-gruppespillet.
Forud for opgøret er Daniel Amartey, som skiftede fra FC København til Leicester i vinters, blevet interviewet af Leicester, og det er der kommet en meget sjov brøler ud af.
På Leicesters hjemmeside har man offentliggjort et interview med den tidligere FCK-spiller, Daniel Amartey.
I interviewet nævner Amartey blandt andet sin tidligere træner, Ståle Solbakken, og det har en Leicester-avis formået at oversætte til “Stalback”.
Det har BT Sportens Johnny Wojciech Kokborg opfanget, og derefter delt på Twitter til stor glæde for os danskere, og mindre pinligt for Leicester.
Som tidligere skrevet er det i aften, at de to hold tørner sammen. Det sker klokken 20.45, og du kan se kampen direkte på TV3+, der sender optakt fra klokken 19.00
Jeg tror umiddelbart, at @Leicester_Merc ikke lige har fanget Ståle Solbakkens navn helt rigtigt i dette Amartey-interview. #cldk pic.twitter.com/Dg7njQxbtl
— Johnny Wojciech Kokborg (@jwkokborg) October 17, 2016