Raheem Sterling afviste for nyligt et nyt kontraktforslag fra Liverpool på en 1.000.0000 kroner om ugen. Der svirrer nu en del rygter om nogle specielle interesser for boligkøb og boligsalg.
Raheem Sterling har ifølge engelske medier som Mirror vist stor interesse for at komme af med sit hus i Southport lige uden for Liverpool, og samme avis rapporterer at Sterling har vist stor interesse for huse i London.
Denne information er rigtig interessant for her tror Fodboldspilleren.dk ikke at Sterlings agent kan have en finger med i spillet. Valg af bolig er trods alt stadig et privat anliggende. Det er et vink med en vognstang om at Sterling er stærkt interesseret i at rykke tilbage til London.
Hvilken Londonklub?
Der er en del Londonklubber, og Raheem Sterling har en stor del af sin fortid og udvikling i Queens Park Rangers, men det virker hverken som om QPR eller Sterling selv har vist interesse for sådan et skifte, og da QPR videre er på vej ud af Premier League. Det er nok mere sandsynligt at vi skal kigge mod toppen af Premier League’s Londonklubber, det vil sige Arsenal, Chelsea og Tottenham.
Til Fodboldspilleren.dk’s kendskab har der ikke været nogle forbindelser mellem Tottenham og Sterling, men til gengæld har både Arsenal og Chelsea flere gange vist interesse i det engelsk-jamaicanske stjernetalent.
Liverpool kæmper imod
Liverpool og Brendan Rodgers har gang på gang fejet transferrygterne om Sterling af bordet, og Liverpool har en kontrakt med Sterling, der går hele næste år ud, men det er ikke normal procedure, at man lader en så ung spiller køre en kontrakt ud – uden enten en forlængelse af kontrakten eller et salg. Liverpool er i deres gode ret til at fastholde Sterling, men vil de fastholde en spiller, der ikke vil spille hos dem med et muligt tab af flere hundrede millioner kroner i transfersum.
Historien om Sterling får konstant nye vinkler efter hver gang Brendan Rodgers og Liverpools ejere har lagt låg på sagen, og det kunne måske være en idé at forholde sig til denne sag inden den bliver for belastende for moralen i Liverpools trup af stjernespillere.