AC Milan er ved at gøre et millionbud klar til januar måned, hvor man efter sigende har tænkt sig at skrive kontrakt med den engelske landsholdsangriber, Daniel Sturridge.
Af Emil Plovgaard
Sturridge er faldet ned af rangordenen hos engelske Liverpool, og ligger bag andre spillere, der kan spille hans position og er foretrukket før ham, herunder Coutinho, Firmino og Mané.
Englænderen er kun startet inde i fire Premier League-kampe i denne sæson, og The Mirror har i denne uge meldt ud, at Sturridge skulle være parat til at se sig om efter en ny klub.
West Ham og Stoke er angiveligt også interesseret i den 27-årige angriber, men det italienske medie, CalcioMercatoWeb, melder, at AC Milan har den største interesse og den største tegnedreng fremme.
Mediet skriver ydermere, at AC Milan er parat til at smide hele 250 millioner danske kroner efter Sturridge, hvis de mister det nuværende førstevalg, Carlos Bacca, til vinter.
Hvis Bacca forlader klubben, så er Sturridge angiveligt blevet udsat som erstatning, da hans tekniske færdigheder minder om den colombianske angribers ditto.
Den tidligere Chelsea-angriber har faktisk været i fremragende form, selvom det kniber med den faste spilletid. Fire mål i 10 kampe er det blevet til, hvoraf han som sagt kun har startet inde i fire af disse.
Sturridge har været en del af Liverpools trup i tre sæsoner, hvor det er blevet til 43 mål i 77 Premier League-kampe.
Han har kontrakt med klubben fra Anfield til sommeren 2019.