Juventus-spilleren Sami Khedira udtaler, at Juventus skal til at vise at de er blandt verdens bedste, og at de er et godt hold på og udenfor banen.
Af Lasse D. Drescher
Juventus tabte i sidste Serie A-kamp 3-1 til Genoa, og det var et overraskende nederlag for de fleste fodboldfans. Det som gør nederlaget værre, er formentlig også at de tabte med to mål, og ikke kun et enkelt.
Juventus-profilen Sami Khedira udtaler nu, at de hos Juventus, skal til at tage sig sammen. Massimiliano Allegri’s-mandskab er stadig fire point foran AS Roma på andenpladsen, så der er stadig et lille forspring til Juventus. Men hvis de mister point, som de måske ikke bør igen, så kan det straks blive et problem.
Sami Khedira udtaler følgende til Goal:
“Alle ved at vi skulle have spillet meget bedre, specielt i de første 30 minutter. Det er normalt, at et hold spiller dårligt i perioder, men vores periode bør ikke komme lige nu. Vi bliver bare nødt til at vinde vores næste kamp, hvor vi skal møde Atalanta. Vi bliver nødt til at komme igang igen, og få hevet point hjem. Så vi skal til at tage os sammen.
Vi har fysikken og mentaliteten på plads, og vi er et stærkt hold, nu skal vi bare vise det i hver eneste kamp, vi spiller.”
Læs også: Medie: Arsenal vil have dyr Atletico Madrid-stjerne