Det pålidelige engelske medie, BBC Sport meddelte igår, at Raheem Sterling var på nippet til, at indgive et officielt ønske om at blive solgt til Liverpool. Det har han formentlig gjort nu og det har sat gang i rygterne omkring, hvilken klub han så skal skifte til. Der skulle eftersigende være to klubber, som kæmper om Sterling og det er Arsenal og Manchester City.
Både Arsene Wenger og Manuel Pellegrini skulle angiveligt være store beundrere af Sterling. Manchester City meldes som den største favorit, da de er klar til at betale den høje pris, som Liverpool formentlig vil forlange. Manchester City er samtidig desperate efter, at hente nogle engelske spillere, fordi de mangler flere af de såkaldte “homegrown” spillere i deres trup, grundet de nye og strammere regler, som snart bliver indført i Premier League.
Arsenal vil tilbyde Liverpool en attraktiv byttehandel
Arsenal og Arsene Wenger har dog en helt anden plan. Klubben skulle eftersigende være klar til, at tilbyde engelske Theo Walcott i en byttehandel for, at presse prisen på Sterling ned. Der går også rygter om, at Sterlings kone og børn bor i London, hvilket også kunne pege i retning af et skifte til Arsenal.
Hvis en engelsk klub skal hente Sterling, så vil prisen uden tvivl blive ekstremt høj, fordi engelske spillere er i meget høj kurs for tiden. Sterling har også først kontraktudløb i sommeren 2017, så Liverpool kan godt tillade sig at forlange en meget høj pris, formentlig i omegnen af 400-500 millioner kroner.