Af Anders Lang Jensen
Den erfarne back Patrice Evra er den sidste tid frosset godt og grundigt ude af Juventus-mandskabet. Nu ligner det dog, at franskmanden har fået en ekstra chance for spilletid. Crystal Palace ligner nemlig mandskabet, der skal have venstrebacken på holdkortet inden længe. Det mener The Sun.
Evras kontrakt udløber til sommer, og det har hele tiden været forventet, at den tidligere Manchester United-stjerne skifter fra de italienske mestre til sommer, når han står uden klub. Men Premier League-klubben Crystal Palace ser ud til, at kan gøre et kup og hente veteranen.
Men Juventus accepterer, at Evra skifter allerede nu, og en handel kan allerede blive underskrevet i denne weekend. En anden klub der viste interesse i den 35-årige franskmand var Valencia, men glæden ved Premier League trækker mest, og dermed ligner Evra en kommende Eagles-spiller og måske indenfor få timer.
Evra forlader Torino-klubben efter to og et halvt år og med 2 mesterskaber og 2 cuptitler til følge.