Af Anders Lang Jensen
Når man gør sig bemærket med masser af mål og flot fodboldspil, bliver man lagt mærke til hos selv de største klubber rundt om i fodboldverdenen. Tidligere Liverpool-angriber Iago Aspas spiller i den spanske liga for Celta Vigo sammen med danskerne Pione Sisto og Daniel Wass.
I sæsonen indtil videre har den spanske angriber scoret hele 16 mål, og er på linje med Messi og Ronaldo, når det gælder antallet af scoringer i denne sæson. Interesse fra den store gigant i den franske hovedstad PSG, har Aspas tiltrukket sig. Men ifølge Liverpool Echo må hovedstadsklubben se langt fra den målfarlige spanier.
Ifølge avisen har Aspas nemlig planer om at afvise tilbud fra PSG. Det siger hovedpersonen selv i et interview: ” PSG har spurgt mig om lidt, men jeg er glad her i Celta. Jeg vil slutte min karriere her”, siger den 29-årige angriber.
I sin Liverpool-tid scorede Aspas blot et enkelt mål i 15 kampe for Liverpool, og ramte ikke et niveau, som bare ligner i glimt af, hvad han viser i den spanske liga.