La Liga-klubben, Atletico Madrid, er ifølge The Sun klar til at tilbyde Arsenal-stjernen, Alexis Sanchez, en ordentlig hyre.
Atletico Madrid er eftersigende på jagt efter afløseren for Antoine Griezmann, som klubben angiveligt forventer at sælge senest til sommer. Ifølge The Sun, vil Atletico Madrid-manageren, Diego Simeone, have chileneren, Alexis Sanches, til Spanien og Atletico Madrid.
Den spanske storklub vil eftersigende modtage omkring 750 millioner kroner for Antoine Griezmann, hvor klubben derefter vil byde 305 millioner kroner på Arsenal-stjernen.
Arsenal skulle angiveligt allerede have tilbudt angriberen en ny kontrakt, der lyder på en værdi af 1,4 millioner kroner om ugen. Men Atletico Madrid er parate til at overbyde englænderne med en ugeløn på 1,9 millioner kroner.
Diego Simeone og Atletico Madrid er overbeviste om, at de kan lokke Sanchez til klubben, efter han for tre år siden repræsenterede FC Barcelona i La Liga.
28-årige Alexis Sanchez har kontrakt med Arsenal indtil sommeren 2018.