Den brasilianske klub, Chapecoense, blev kendt i mange fodboldkredse, da 19 af deres spillere den 29. november 2016 omkom i en flyulykke.
af Emil Plovgaard
Klubben og folkene omkring den var offer for en tragedie, da 71 passagerer i alt omkom, hvoraf 21 havde direkte tilknytning til den brasilianske fodboldklub.
Da verden hørte om de tragiske hændelser, væltede det ind med gestusser af enhver art.
Fodboldspillere fra alle klubber ville hjælpe til med at få klubben på rette fode igen.
Og det er nogenlunde lykkedes. I hvert fald spillede Chapecoense i går sin første kamp, og efter slutfløjt kunne spillerne glæde sig over tre point.
⚽️ #Chapecoense vandt deres første kamp i går siden de fleste af deres spillere blev dræbt i et flystyrt, november 16. Stay strong. #Brazil pic.twitter.com/PIMX2wBQPJ
— FlashScore.dk (@FlashScoreDK) January 31, 2017
Det brasilianske hold slog Inter de Lages med 2-1 efter mål fra Niltinho og Wellington Paulista. Det var klubbens anden betydningsfulde kamp efter flystyrtet. Den første endte 0-0 mod Joinville i sidste uge.
Klubben har siden flystyrtet hentet 22 spillere og anskaffet sig en ny træner. Tidligere på måneden spillede Brasilien og Colombia venskabskamp for at samle ind til klubben og de pårørende.