Manchester United-stjerne rygtes væk fra Old Trafford, dog fortæller José Mourinho at der ikke er flere United-spillere som forlader Old Trafford, i løbet af dette transfervindue.
Af Lasse D. Drescher
Der har i de seneste par dage været skrevet flere historie om Wayne Rooney, og et skifte til kinesisk fodbold. De fleste medier har skrevet at der er mulighed for at Manchester United-veteranen kunne skifte til kinesisk fodbold, men United-træneren José Mourinho håber ifølge Express på at Wayne Rooney bliver på Old Trafford.
Express skriver samtidig at Wayne Rooney skulle have fortalt nogle af hans venner, at han højst sandsynligt forlader Manchester United i løbet af den nuværende sæson. Manchester Evening News skriver at den kinesiske klub Beijing Guoan vil forsøge igen til sommer, da det ikke forventes at de når at få handlet i løbet af den sidste tid af transfervinduet.
Express skriver også at Mourinho skulle have udtalt, at der ikke er flere Manchester United-spillere som forlader Old Trafford i løbet af januar måneds transfervindue.