José Mourinho udtaler at Manchester United vandt dagens kamp mod Leicester, fordi at de ændrede deres opstilling,
Af Lasse D. Drescher
José Mourinhos Manchester United-mandskab fik en sikker udesejr på King Power Stadium, i eftermiddagens Premier League-kamp. Manchester United formåede at vinde 0-3 mod sidste sæsons Premier League-mestrer.
De tre Manchester United-scoringer blev sat ind af Henrikh Mkhitaryan, Zlatan Ibrahimovic og Juan Mata. José Mourinho mener dog at grunden til at det gik så godt i dagens kamp, er fordi at “De Røde DJævle” stillede op i en anden formation end de plejer.
José Mourinho udtaler følgende til Express:
“Vi skiftede vores opstilling til en 4-4-2, som er den samme som Leicester spiller. Vi forsøgte at undgå at få Zlatan til at kæmpe i en to-mod-en duel, og derfor blev Marcus Rashford også smidt derop som angriber.
Vi spillede godt, og vi var stabile. Men ja spillet var ikke lige så nydeligt som vi ønskede, men i nogle kampe bliver vi nødt til at spille anderledes, for at få de point vi har brug for. Vi ændrede opstilling, så vi fik mere plads, og tydeligvis så endte det godt.”
Læs også: Guardiola: Det er muligt at vi ikke kommer med i Champions League