Udlejet FC Porto-spiller rygtes til Premier League. Klubberne som står klar, skulle være Arsenal og Liverpool.
Af Lasse D. Drescher
Dailycannon skriver at Arsenal i en lang periode har haft stor interesse i at hente den 23-årige Nice-profil Ricardo Pereira til Emirates. Nu meldes det dog at Jürgen Klopp og Liverpool melder sig ind i kampen, om den solide portugiser.
Ricardo Pereira er en virkelig solid spiller, han er egentlig back men han har i flere kampe hos Ligue 1-klubben Nice, bevist at han kan også kan spille på kanten. Mediet skriver samtidig at Arsenal-træneren Arsene Wenger skulle være klar med omkring 175.000.000 kroner, i håbet om at Pereira vil underskrive.
Det er dog vigtigt at nævne at Ricardo Pereira ikke er ejet af den franske klub, men han er bare udlejet fra FC Porto. Porto ligner dog et hold som er klar til at sælge Pereira, og tjene gode penge på ham.
FC Porto har igennem de seneste par år tjent godt på deres unge backs, som de så har solgt videre. Alex Sandro blev solgt til Serie A-giganten Juventus, samtidig med at de i det samme transfervindue også fik solgt den brasilianske landsmand Danilo til Real Madrid.