Den tidligere verdensstjerne og World Player of the Year, Ronaldinho, tror på, at den unge landsmand fra Manchester City kan blive verdens bedste.

Af Kristian Paris

Der er selvfølgelig tale om det unge supertalent Gabriel Jesus, som Manchester City i det forgangne transfervindue har hentet i hjemlandet Brasilien. Han er 19 år gammel, spiller som angriber og så har han i de seneste to kampe, scoret tre mål.
Derudover har han indtil videre slået den ellers formstærke Sergio Aguero af, som førstevalg på angriberpladsen i City.

Læs her: https://fodboldspilleren.dk/erstatter-unge-jesus-erfarne-aguero/

Ronaldinho erkender dog, at Messi er denne generations bedste spiller, og at den titel på et tidspunkt vil kunne blive givet videre til brasilieren Neymar.

“Manchester City har hentet en meget speciel spiller. Måske endda, i fremtiden, verdens bedste spiller.” forklarede han til The Sun. 

“I øjeblikket er det Messi, og jeg har altid sagt, at Neymar vil blive verdens bedste. Gabriel er kun 19, og han har både potentialet og viljen til at blive lige så dygtig de andre to.” 

Den dobbelte World Player of the Year mener ikke, at det altid er godt for unge spillere at blive holdt tilbage. I stedet skal de “bare” kastes ud i det.

“Hvis du ser på Jesus nu, har han ingen frygt. Han vil bare springe ud i det og vise verden, hvad han kan. Bare vent, jeg er sikker på han vil præstere godt i de store kampe mod Manchester United, Liverpool, Chelsea og alle de andre tophold i Premier League.” 

Ronaldinho er også glad for at høre, at den unge brasilianske komet er med i overvejelserne til Champions League truppen.

“Spillere som Ronaldo, Kaka, mig selv og seneste Neymar, spillede alle på aller højeste niveau i en meget ung alder. Det kan kun gavne”, slutter Ronaldinho til The Sun. 

Manchester Citys næste kamp er i aften kl. 21, hvor de gæster Bournemouth. Om Jesus er med i startopstillingen vides ikke – men spændende bliver det.