Det er blevet tid til en top 10 over de bedste fodboldakademier i verden. Det engelske medie Football Daily har kigget på tallene og fundet frem til de ti bedste fodboldakademier i hele verden.
10 – Monaco
Monaco har på trods af sin forholdsvis beskedne størrelse et velpriviligeret ungdomsakademi, der har uddannet fodboldspillere i verdensklasse. Spillere som David Trezeguet (på billedet), Thierry Henry, Emmanuel Petit og Lillian Thuram er et produkt af Monacos akademi. Monegaskerne er dermed selvskrevet på denne liste.
9 – Southampton
Southampton er en fodboldklub, som altid har fokuseret på at producere spillere af egen avl, og dermed er ungdomsakademiet også i en klasse for sig. Alan Shearer, Theo Walcott, Luke Shaw, Alex Oxlaide-Chamberlain og Gareth Bale er bare nogle af de spillere, som den engelske havneby succesfuldt har udviklet igennem årenes løb.
8 – Schalke 04
Du har måske ikke hørt så meget om Schalkes ungdomsakademi, men du har garanteret hørt om nogle af de spillere, som er blevet uddannet herfra. Her kan man nemlig nævne spillere som Mesut Özil, Manuel Neuer og Julian Draxler. Derudover bliver der også stillet store forventninger til Leroy Sané, som i dette transfervindue er blevet rygtet til bunkevis af klubber.
7 – Sporting Lissabon
Den portugisiske liga er mest af alt kendt for at udvikle spillere, som kan slå igennem på internationalt niveau. En stor del af arbejdet står Sporting Lissabons fodboldakademi for, der blandt andet har udviklet spillere som Luis Figo og Cristiano Ronaldo. Derudover kan nævnes Joao Moutinho og Luis Nani.
Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side