Vi er godt i gang med januar-transfermarkedet og allerede nu er der nogle kæmpe store handler under opsejling. Vi er dog sikre på, at der også kommer til at blive lavet nogle mærkelige aftaler på kryds og tværs. Af den grund giver vi dig her de mærkeligste transfers i januar måned i Premier League, nogensinde.
14 – Louis Saha – Fra Everton til Tottenham Hotspur
Den første på listen er den tidligere franske landsholdsangriber Luis Sahas ankomst til White Hart Lane januar 2012. Forud for skiftet til Spurs, havde Saha i en længere periode kæmpet med knæskader og målscoring. På daværende tidspunkt havde han nemlig ikke scoret i 1000 minutter på banen.
Af den grund stillede mange spørgsmålstegn ved træner Harry Redknapps beslutning om at hente angriberen til London. Det viste sig dog senere, at Saha fik lidt succes. I det halve år, han tilbragte i Tottenham scorede han nemlig tre gange i 10 kampe.
13 – Kim Källström – Fra Spartak Moskva til Arsenal
Arsenal blev bogstaveligt talt til grin, da de hentede svenske Kim Källström til klubben i januar 2013. Den i dag 33-årige midtbanespiller, kom til klubben på en seks-måneders låneaftale fra den russiske storklub Spartak Moskva, men under det obligatoriske lægetjek opdagede lægerne noget underligt. Källström var nemlig så skadet i ryggen, at han ikke ville kunne spille det første lange stykke tid i England.
På trods af dette blev låneaftalen underskrevet og den tidligere Lyon-spiller kunne altså trække en Arsenal-trøje overhovedet. Dette skete dog kun sølle fire gange, hvilket for mange fans, var at tage pis på vigtigheden af transfermarkedet. Hvorfor i alverden hentede man en skadet spiller?
12 – Loic Remy – Fra Marseille til QPR
Januar måned 2013 var en travl periode for kriseramte og nedrykningstruede Queens Park Rangers. Chris Samba og Jermaine Jenas blev bragt til klubben for store summer, dog var det købet af Loic Remy fra Marseille, der vakte mest opsigt. Han blev nemlig hentet for svimlende 80 millioner kroner i Marseille, hvilket var ny klubrekord.
Den franske angriber spillede godt for London-klubben, men hans imponerende seks mål i 14 kampe, var ikke nok og QPR rykkede ned.
11 – Daniel Sturridge – Fra Chelsea til Liverpool
Beslutningen om at sælge Daniel Sturridge til Liverpool for kun cirka 120 millioner kroner, var bestemt ikke en af Chelseas bedste, set i bakspejlet altså, for det er altid nemt at være bagklog. I Chelsea udfyldte angriberen aldrig sit fulde potentialet, men alle kunne se, at han en dag ville blive en stor spiller for England.
På Anfield har den, i dag 26-årige tidligere Manchester City-spiller, banket mål ind på samlebånd og ligeså på det engelske landshold. Man kan ikke helt lade være med at drømme om, hvor Liverpool havde været, hvis det ikke havde været for Sturridges utallige skader.
Brug piletasterne herunder til at komme videre til næste side