Rekorder bliver slået hele tiden. Nye spillere kommer til, og det er sjældent en rekord holder lang tid, før den bliver overgået.
Af Kristian Paris
I går var det så Lewandowskis tur til at prøve at slå en rekord.
Det hele finder sted lørdag den 18. februar 2017 på den tyske klub Hertha BSCs hjemmebane ‘Olympiastadion Berlin’. Modstanderen denne weekend hedder de forsvarende tyske mestre fra Bayern München.
Klokken 15:30 fløjtes kampen igang af dommer Patrick Ittrich, blandt omtrent 75 000 tilskuere. Inden kampen ligger Bayern solidt på førstepladsen med syv point ned til nærmeste forfølger fra RB Leipzig. Modsat har Hertha også overrasket i denne sæson og de ligger på sjettepladsen med 33 point.
Hertha kommer, overraskende nok, godt fra start og det lykkedes dem efter 21 minutter at score til 1-0 ved mål af Vedad Ibisevic med oplæg af Plattenhardt.
Føringen holder til halvleg og sydtyskerne fra München syntes frustrerede. Ud til anden halvleg kommer et godt opsat Bayern hold, der vil gøre alt, der står i deres magt, for at vende kampen. En sejr her vil betyde, at de ville kunne udbygge føringen til 10 point – Leipzig har godt nok en kamp i hånden – og det vil sende dem endnu et skridt tættere på mesterskabet.
Lewandowski: dagens mands
Efter en nogenlunde jævnbyrdig 2. halvleg, når minuttælleren til det halvfemsenstyvende minut. Dommeren har pga. tre gule kort (alle til Bayern-spillere) og to skader til værterne fra Berlin, lagt seks minutter oven i den ordinære spilletid – godt for Bayern München – skidt for Hertha.
Kampen synes færdig og de seks minutter er ved at løbe ud, men Lewandowski tager sagen i egen hånd og udligner efter 95 minutter og 59 sekunder til 1-1. Helt fantastisk og angriberen sikrer sydtyskerne et point i det meget lige opgør.
Dette betyder også, at Lewandowski sætter rekord for det seneste mål i Bundesligaen…