Bayern Münchens midtbanespiller, Xabi Alonso, stiller støvlerne på hylden til sommer. Det bekræfter den tyske klub.

Xabi Alonso i duel mod Lassana Diarra. Årstal: 2009. (Getty Images)

Der har været tale om tidligere i år, at Alonso ville trække sig tilbage, og den 35-årige tidligere spanske landsholdsspiller offentliggjorde så sin beslutning på det sociale medie, Twitter, torsdag eftermiddag.

I en kryptisk besked, skriver Alonso: “Lived it. Loved it. Farewell beautiful game.”

 

https://twitter.com/XabiAlonso/status/839777479426510848/

Kort herefter offentliggjorde også FC Bayern München selv beslutningen om Alonsos pension. I et interview med BayernTV udtaler midtbanespilleren:

“Det var ikke en nem beslutning, men jeg føler den er truffet på det rigtige tidspunkt. Jeg ønsker at slutte min karriere på højeste niveau, og det er Bayern.”

Bayern er i øjeblikket nummer et i Bundesligaen og er stadig med i både DFB Pokal og Champions League denne sæson, så der er god mulighed for at Xabi Alonso kan hive de sidste trofæer ind i hans enorme samling.