Af Anders Lang Jensen
Monacos 18-årige angriber Kylian Mbappé er et af de måske varmeste navne rundt om i Fodbold-Europa. Engelske klubber jagter den unge franskmand.
Jose Mourinho er tidligere rygtet glad for en anden franskmand nemlig Atleticos Antoine Griezmann, men den franske stjerne vil ikke skifte væk fra Madrid-klubben. Derfor må der findes et alternativ som ny angriber på Old Trafford.
Landsmanden Kylian Mbappé er den absolutte favorit hos Mourinho, og Manchester United vil ifølge det spanske medie Don Balon byde stort på den unge angriber, der netop for nyligt er blevet udtaget til det franske A-landshold.
Spilleren er blevet kaldt den nye Thierry Henry, og det er ikke tilfældigt. Den franske guldklump er kommet på tavlen hele 17 gange for Monaco i denne sæson. Og i denne uge gjorde han livet svært for Pep Guardiolas Manchester City, og sendte de engelske giganter ud af Champions Leagues knockout-fase.
United jagter en ny angriber som erstatning til aldrende Zlatan Ibrahimovic. Her ligner den franske Mbappé altså et oplagt emne på Old Trafford. Tror du Monaco vil slippe deres guldfugl allerede?