Af Anders Lang Jensen

Byttehandler er i fodboldens verden, ikke noget man ser ofte. Men ifølge den engelske avis The Sun ser vi en byttehandel blandt de helt store drenge i verden til sommer.

For Paris Saint-Germain og Chelsea planlægger et skifte for to spillere. Det drejer sig angiveligt om den argentinske midtbanespiller Javier Pastore og Chelseas spanske angriber Diego Costa. Ifølge italienske medier prøvede Antonio Conte tilbage i januar måned at hente netop Pastore dog uden held.

 

Argentineren har blot spillet syv kampe fra start for den franske hovedstadsklub i denne sæson, og ligner en færdig mand på Parc Des Princes i Paris, da han jagter mere spilletid. Omvendt har PSG et godt øje til Diego Costa, og derfor vil de smide Pastore i en direkte handel for at lokke Costa til Frankrig.

Begge spillere er ifølge italienske kilder åbne overfor muligheden at skifte til henholdsvis Chelsea og PSG.